Tweet

Rajasthan er den største del af republikken Indien med hensyn til areal og omfatter det meste af området i den store, ugæstfrie Thar-ørken. I Rajtiden hed området 'Rajputana' og var udgjort af flere snes indiske fyrstedomme, deraf Jaipur, Bikaner, Jodhpur, Kota, Bundi. Denne ørkenrige provins er rig på kultur og har kunstneriske og kulturelle traditioner, som afspejler den gamle indiske livsstil. Rajasthanske mænd er klædt i skjorter med lange ærmer og med en turban på hovedet. Turbanen kan være en indikator for deres klasse og sociale status.



Rajasthan, kongernes land, er den største stat i Republikken Indien, og blev besøgt af Kristian Bertel. Provinsen er beliggende i den nordvestlige del af det folkerige land Indien. Rajasthan er berømt og kendt som provinsen med de mange maharajaer, hvor forter og paladser stadig er bevaret som et tegn på maharajaernes kongelige livsstil. Titlen 'Maharaja' blev oprindeligt kun brugt til herskere, der styrede en betydeligt stor region med mindre biflodshersker under dem. Siden middelalderen blev titlen brugt selv af herskere fra mindre stater, da de hævdede at være efterkommere af de gamle Maharajas.

Stolte traditioner i Rajasthan
Rajasthan er kendt for sine brugerdefinerede kulturfarver, majestætiske forter og paladser, folkedanse og musik, lokale festivaler, lokal mad, sandklitter, udskårne templer, smukke havelier. Rajasthan er den rigeste stat i Indien, så vidt hvad kunst og kunsthåndværk angår. Det menes, at det store øde og golde landskab i staten har præget dets folk til at være mere kreative, noget som er rigeligt afspejlet i deres mønstre på kjolerne, som kvinderne i denne provins bærer, og hvor de næsten blænder landskabet med deres flotte 'Saris'. I Rajasthan er kvinderne for det meste klædt i 'Saris' og disse saris kan være enten i bomuld eller i silke og er generelt broderet. Den mest almindelige stil er for 'Sari' til at blive viklet rundt om taljen, med den ene ende og derefter draperet over skulderen.



"Rajasthan er kulturelt rig og har kunstneriske og kulturelle traditioner, der afspejler den gamle indiske livsstil. Der er rig og varieret folkekultur fra landsbyer, der ofte er afbildet som et symbol på staten. Højt kultiveret klassisk musik og dans med sin egen distinkte stil er en del af Rajasthans kulturelle tradition. Musikken har sange, der skildrer daglige forhold og gøremål, ofte fokuseret på at hente vand fra brønde eller damme"



Herskere fra de fyrstelige stater i Indien
På tærsklen til uafhængighed i 1947 indeholdt mere end 600 fyrstelige stater, hver med sin egen hersker, ofte stylet Raja eller Rana eller Thakur, hvis herskeren var hinduistisk eller Nawab, hvis han var muslim, med et væld af mindre aktuelle titler også. Briterne styrede direkte to tredjedele af Indien, hvor resten var under indirekte styre af de ovennævnte prinser under betydelig indflydelse af britiske repræsentanter, såsom beboere, ved deres domstole. Ordet 'Maharaja' kan forstås simpelthen som 'Hersker' eller 'Konge' på trods af dets bogstavelige oversættelse som 'Stor konge'. Dette skyldtes, at kun en håndfuld af staterne var virkelig magtfulde og velhavende nok til, at deres herskere kunne betragtes som 'Store' monarker, og de resterende var mindre fyrstelige stater, nogle gange lidt mere end byer eller grupper af landsbyer. Ordet kan dog også betyde kejser i nutidig indisk brug. Titlen som 'Maharaja' var ikke så almindelig før den gradvise britiske kolonisering af Indien, hvorefter mange 'Rajas' og ellers formede hinduiske herskere blev hævet til Maharajas, uanset det faktum, at snesevis af disse nye Maharajas styrede små stater, undertiden af en eller anden grund ikke relateret til statens fremtrædende. To 'Rajas', der blev 'Maharajas' i det tyvende århundrede, var 'Maharaja af Cochin' og den legendariske 'Maharaja Jagatjit Singh' fra Kapurthala.



"Det menes, at de vestlige Kshatrapas var Saka-herskere over den vestlige del af Indien, Saurashtra og Malwa, som er moderne Gujarat, det sydlige Sindh, Maharashtra, Rajasthan. De var efterfølgere til indo-skyterne og var samtidige med kushanerne, der regerede. den nordlige del af det indiske subkontinent"



Maharaja er en titel for en stor hersker, stor konge eller høj konge. Den kvindelige ækvivalent, Maharani eller Maharanee betegner enten hustruen til en Maharaja eller Maharana, og også i stater, hvor det var sædvanligt, en kvinde, der i sin egen ret styrede, var den tilsvarende titel Maharani. Enken til en Maharaja er kendt som en 'Rajmata', hvilket betyder en dronningsmoder. Indo-skytterne invaderede Ujjain-området og etablerede Saka-æraen med deres kalender og markerede begyndelsen på den langvarige Saka Western Satraps-stat. Matsya, en del af den vediske civilisation i Indien, siges at være omtrent svarende til den tidligere stat Jaipur i Rajasthan og omfattede hele Alwar med dele af Bharatpur. Hovedstaden i Matsya var ved Viratanagar, som er moderne Bairat, som siges at være opkaldt efter dens grundlæggerkonge Virata. Traditionelt har Rajputs, Jats, Meenas, Gurjars, Bhils, Rajpurohit, Charans, Yadavs, Bishnois, Sermals, Phul Mali, som er Saini og andre stammer, ydet et stort bidrag til opbygningen af staten Rajasthan. Alle disse stammer led store vanskeligheder med at beskytte deres kultur og landet. Millioner af dem blev dræbt i forsøg på at beskytte deres land. Et antal Gurjars var blevet udryddet i Bhinmal og Ajmer områder, der kæmpede med angriberne. Bhils regerede engang Kota. Meenas var herskere over Bundi og Dhundhar-regionen. Maharana Pratap fra Mewar modstod Akbar i det berømte slag ved Haldighati i 1576 og opererede senere fra kuperede områder i hans rige. Bhilserne var Maharanas vigtigste allierede under disse krige. De fleste af disse angreb blev afvist, selvom Mughal-styrkerne oversteg Mewar Rajputs i alle de krige, der blev kæmpet mellem dem. Haldighati-krigen blev udkæmpet mellem 10.000 Mewaris og en 100.000 stærk Mughal-styrke inklusive mange Rajputs som 'Kachwahas fra Dhundhar'. Maharana Pratap Singh, legendariske Rajput-hersker fra Mewar fra det 16. århundrede. Jat-konge Maharaja Suraj Mal eller Sujan Singh var hersker over Bharatpur i Rajasthan. En nutidig historiker har beskrevet ham som 'Platon af Jat-folket' og af en moderne forfatter som Jat Odysseus på grund af hans politiske lethed, stabile intellekt og klare vision. Gurjars regerede for mange dynastier i denne del af landet, en region Gujrat, der længe var kendt som Gurjaratra. Op til det 10. århundrede anerkendte næsten hele Nordindien, undtagen Bengal, Gurjars overherredømme med deres magtsæde i Kannauj. Gurjar Pratihar-imperiet fungerede som en barriere for arabiske angribere fra det otte til det 11. århundrede. Hovedpræstationen af Gurjara Pratihara-imperiet ligger i dets vellykkede modstand mod udenlandske invasioner fra vest, begyndende i Junaids dage.

Se alle Avisen.dk's artikler om Indien her

Kulturige Rajasthan
Som fotograf og rejsende i Indien er det let at føle den historiske fortid i Rajasthan, Indien. Karni Mata, der var blevet Raad Bikas kuladevi, bragte rivaliseringen mellem Rathore og Bhatis til ophør ved at inspirere Rao Shekha, som var den magtfulde Bhati-chef for Pugal, til at give sin datters hånd i ægteskab med Rao Bika. Denne konsoliderede Rao Bikas magt i regionen og viste sig at være en milepæl i statens historie. Efter Rao Jodhas død i 1488 stormede Rao Bika Mehrangarh Fort i Jodhpur, en begivenhed, der skulle føre til 200 års intermitterende krige mellem Marwar og Bikaner. Det sted, som Rao Bika valgte til sin hovedstad, var førstefødselsretten til en Nehra Jat, som kun ville indrømme det til dette formål på den betingelse, at hans navn skulle være knyttet til evig tid med dets overgivelse. Naira, eller Nera, var navnet på indehaveren, som Bika tilføjede til sin egen, således at komponere den for den fremtidige hovedstad, Bikaner. Resterne af den oprindelige lille fæstning, Rao Bika byggede, kan stadig ses omkring den murede by tæt på Lakshminath ji-templet. Den kongelige familie af Bikaner boede der, indtil Raja Rai Singh Ji byggede et nyt fort kaldet 'Chintamani' og nu kendt som Junagarh Fort. Ifølge legenden konsulterede Bika Lunkaranji en hellig mand ved navn Jas Nathji, som forudsagde at Bikas linje ville regere i 450 år. Mens Bika var tilfreds med denne forudsigelse, troede hans bror Gharsiji, da han hørte om forudsigelsen, at en længere periode med magt skulle have været forudsagt. Han konfronterede den hellige mand, mens han var i en dyb transe og vækkede ham ved at stikke brændende røgelse under næsen. Jas nathji fortalte ham "- Okay, tag 50 år mere eller mindre, men af prøvelse og trængsel". Rao Bika døde i 1504, og hans efterfølgere drog fordel af Suraj Mal fra Marwar's svage styre og den forstyrrelse, der var forårsaget af Baburs invasion af Indien for at konsolidere og udvide deres ejendele, indtil i det syttende århundrede havde alle Jat-klanerne inklusive den magtfulde Godara-klan accepteret suzerainty af herskere af Bikaner. Dukker eller 'Kathputtlis', som de hedder i den lokale sprogbrug, er en integreret del af Rajasthans kultur. Dukkerne er smukt designet og gennem dukketeater fortælles alt fra historiske legender og mytologier til nutidens samfundsmæssige emner såsom uddannelse for piger og børnearbejde. Dukketeater bliver blandt andet vist på festivaler og landsbymarkeder. For mere information bedes du:
Kontakte fotografen

Flere fotografier fra Indien
Humanitær fotografering der vedrører menneskers rettigheder, kan ses på flere af hans fotos på Kristian Bertel | Photography på Facebook med historier fra Indien. I slideshowet nedenfor, som også vises på fotografens hjemmeside, kan du desuden se en række Indiensbilleder fra Indien samlet i gallerier, der repræsenterer Indien. Omfanget af de mange fotografier omfatter aspekter af journalistik, sociologi og historie. I samlingen er hans ofte dokumentariske billeder beregnet til at vise eller fremhæve behovet for samfundsændring. Omvendt er gadefotografering reaktiv og uinteresseret af naturen og motiveret af nysgerrighed eller kreativ undersøgelse, der gør det muligt at levere en relativt neutral skildring af verdenen, der afspejler samfundet, umanipuleret og med normalt uvidende motiver. Mens fotografen har rejst i Indien, har han dækket emner, der vedrører det indiske folk, såsom miljøspørgsmål, der afspejles med et humanitært syn på hans fotografier.
Se slideshowet | klik her

Dette blogindlæg blev oprindeligt bragt på Avisen.dk, der er et af Danmarks største nyhedssites, hvor fotografen var biddragsyder med sine historier og oplevelser fra Indien, der omhandlede emner om den indiske kultur, rejseoplevelser og indtryk, samt skikke og andre samfundsrelaterede emner. Fotografen har i en årrække beskæftiget sig med Indien i tekst og billeder.