Tweet

Rajasthan er Indiens største delstat målt på areal og dækker størstedelen af den store, barske Thar-ørken. Under den britiske kolonitid blev området kaldt 'Rajputana' og bestod af en række indiske fyrstendømmer, herunder Jaipur, Bikaner, Jodhpur, Kota og Bundi. Trods det ugæstfrie landskab er Rajasthan rig på kultur, hvor kunstneriske og kulturelle traditioner viderefører en ældgammel indisk livsstil. Mændene i Rajasthan bærer traditionelle lange skjorter og turbaner, hvor sidstnævnte ofte signalerer deres sociale status og klasse.



Rajasthan, også kendt som kongernes land, er Indiens største delstat og blev besøgt af fotografen Kristian Bertel. Beliggende i det nordvestlige hjørne af det tætbefolkede land, er Rajasthan berømt for sine mange maharajaer. Forter og paladser står som imponerende levn fra de kongelige livsstile, der engang prægede regionen. Titlen 'Maharaja' blev oprindeligt brugt om herskere, der regerede over store områder med mindre vasalstater under sig. Siden middelalderen begyndte selv herskere fra mindre stater at tage titlen i brug, da de hævdede at nedstamme fra de gamle maharajaer.

Stolte traditioner i Rajasthan
Rajasthan er berømt for sine farverige kulturtraditioner, storslåede forter og paladser, folkedanse og musik, lokale festivaler, udsøgt mad, sandklitter, udskårne templer og smukke havelier. Delstaten anses for at være Indiens rigeste, når det kommer til kunst og kunsthåndværk. Det barske og golde landskab har inspireret befolkningen til en særlig kreativitet, som afspejles i de intrikate mønstre på de smukke 'Sarier', kvinderne bærer. Disse farverige klæder står i skarp kontrast til ørkenens afdæmpede toner. I Rajasthan er kvinder traditionelt klædt i 'Sarier', der kan være lavet af enten bomuld eller silke og ofte prydet med broderier. Den mest almindelige måde at bære en sari på er at vikle den om taljen og drapere den over skulderen i et elegant fald.



"Rajasthan er en kulturelt rig stat, hvor kunstneriske og traditionelle værdier afspejler den ældgamle indiske livsstil. Statens varierede folkekultur, særligt i landsbyerne, er ofte betragtet som et symbol på Rajasthans identitet. Klassisk musik og dans med en helt særlig stil udgør en vigtig del af delstatens kulturelle arv. Musikken indeholder ofte sange, der skildrer dagligdagens aktiviteter og relationer, med motiver som kvinder, der henter vand fra brønde eller damme, hvilket fremhæver den tætte forbindelse mellem tradition og hverdag i Rajasthan"



Fyrsterne i de indiske fyrstestater
Ved Indiens uafhængighed i 1947 fandtes der over 600 fyrstestater, hver med sin egen hersker, som ofte bar titler som Raja, Rana eller Thakur, hvis de var hinduer, eller Nawab, hvis de var muslimer, med mange andre mindre udbredte titler. Briterne styrede direkte over to tredjedele af Indien, mens resten var under indirekte kontrol gennem disse fyrster, som dog var under betydelig indflydelse fra britiske repræsentanter, såsom beboere ved hoffet. Ordet 'Maharaja' betyder bogstaveligt 'Stor konge', men blev ofte brugt om herskere, selvom kun få af dem reelt var magtfulde og velhavende nok til at leve op til denne titel. De fleste fyrstestater var små og bestod ofte kun af byer eller samlinger af landsbyer.

På moderne indisk sprogbrug kan 'Maharaja' også betyde kejser. Før den britiske kolonisering af Indien var titlen ikke så udbredt, men mange 'Rajaer' og andre hinduistiske herskere blev ophøjet til 'Maharajaer'', selv om deres stater ofte var små og uden betydelig magt. Eksempler på herskere, der blev 'Maharajaer'' i det 20. århundrede, inkluderer Maharaja af Cochin og den berømte Maharaja Jagatjit Singh fra Kapurthala.



"De vestlige Kshatrapas menes at have været Saka-herskere over det vestlige Indien, herunder regioner som Saurashtra, Malwa, det nuværende Gujarat, det sydlige Sindh, Maharashtra og Rajasthan. De efterfulgte indo-skyterne og herskede samtidig med Kushan-dynastiet, der dominerede den nordlige del af det indiske subkontinent"



Maharaja er en titel, der betegner en stor hersker eller konge, mens den kvindelige pendant, Maharani, bruges enten om en Maharajas eller Maharanas hustru, eller om en kvindelig hersker i egen ret. En enkedronning til en Maharaja kaldes 'Rajmata', hvilket betyder dronningsmoder. Indo-skytterne invaderede Ujjain-området og indførte Saka-æraen med deres kalender, hvilket markerede starten på det langvarige Saka Western Satraps-rige.

Matsya, en del af den vediske civilisation, svarede omtrent til den tidligere stat Jaipur i Rajasthan og omfattede hele Alwar samt dele af Bharatpur. Matsyas hovedstad var Viratanagar, nutidens Bairat, opkaldt efter kong Virata. Gennem historien har stammer som Rajputs, Jats, Meenas, Gurjars, Bhils, Rajpurohit, Charans, Yadavs, Bishnois, Sermals, Phul Mali (Saini) og andre haft en stor rolle i Rajasthans opbygning. Disse stammer udstod enorme ofre for at beskytte deres land og kultur, og millioner mistede livet i processen. Mange Gurjars blev udryddet i Bhinmal- og Ajmer-områderne i kamp mod angriberne, og Bhils har engang regeret Kota, mens Meenas var herskere over Bundi og Dhundhar-regionen.

Maharana Pratap fra Mewar er berømt for sin modstand mod Akbar i det berømte slag ved Haldighati i 1576. Selvom Mewar Rajputs var numerisk underlegne Mughal-styrkerne, der talte 100.000, inklusive Rajputs som Kachwahas fra Dhundhar, modstod Pratap angrebene. Efter slaget opererede han fra Mewars kuperede terræn, hvor Bhil-folket var hans nærmeste allierede.

En anden fremtrædende skikkelse var Maharaja Suraj Mal, Jat-hersker over Bharatpur, som blev hyldet af en nutidig historiker som Platons modstykke for Jat-folket og sammenlignet med Odysseus for sin politiske kløgt og strategiske vision.

Gurjars spillede også en central rolle i regionens historie. De regerede over flere dynastier, og deres rige, Gurjaratra, svarende til det nuværende Gujarat, var dominerende op til det 10. århundrede. Næsten hele Nordindien, undtagen Bengal, anerkendte Gurjarernes overherredømme, med Kannauj som deres magtsæde. Gurjar Pratihara-imperiet var en stærk modstander af arabiske invasioner fra det 8. til det 11. århundrede, hvor de effektivt forhindrede fremmede erobringer fra vest.

Se alle Avisen.dk's artikler om Indien her

Det kulturrige Rajasthan
Det kulturfyldte Rajasthan Som fotograf og rejsende i Indien er det umuligt ikke at mærke historiens vingesus i Rajasthan. En af de centrale figurer i statens historie er Karni Mata, som blev Raad Bikas kuladevi og med sin indflydelse bragte en ende på rivaliseringen mellem Rathore- og Bhati-klanerne. Hun inspirerede Rao Shekha, den magtfulde Bhati-høvding fra Pugal, til at gifte sin datter med Rao Bika, hvilket konsoliderede Bikas magt i regionen og blev en milepæl i Rajasthans udvikling.

Efter Rao Jodhas død i 1488 stormede Rao Bika Mehrangarh-fortet i Jodhpur, hvilket markerede starten på 200 års intermitterende krige mellem Marwar og Bikaner. Rao Bika valgte sit hovedstadens sted ved at indgå en aftale med Nehra Jat, en lokal leder, der kun ville give området fra sig, hvis hans navn blev knyttet til det for evigt. Således blev navnet Bikaner skabt, en sammensætning af Bika og Naira, eller Nera, som Nehra Jat blev kaldt. Resterne af den oprindelige fæstning, som Rao Bika opførte, kan stadig ses omkring den murede by tæt på Lakshminath ji-templet. Den kongelige familie i Bikaner boede der, indtil Raja Rai Singh Ji byggede et nyt fort, Chintamani, som nu er kendt som Junagarh Fort.

Ifølge legenden opsøgte Bika en hellig mand ved navn Jas Nathji, som forudsagde, at Bikas slægt ville regere i 450 år. Bika var tilfreds med denne profeti, men hans bror, Gharsiji, var ikke. Han troede, at en endnu længere regeringstid burde være blevet forudsagt. Gharsiji konfronterede Jas Nathji under en dyb meditation og vækkede ham ved at stikke brændende røgelse under hans næse. Den hellige mand svarede: "- Tag 50 år mere eller mindre, men det vil være fyldt med prøvelser og trængsler". Rao Bika døde i 1504, men hans efterfølgere udnyttede Marwars svage styre under Suraj Mal og Baburs invasion for at konsolidere og udvide deres territorier. Inden det 17. århundrede havde alle Jat-klanerne, inklusive den magtfulde Godara-klan, accepteret Bikaners overherredømme.

En anden central del af Rajasthans kultur er de traditionelle dukker, kendt som 'Kathputlis'. Disse smukt udformede dukker spiller en stor rolle i fortællingen af både historiske legender og mytologier samt aktuelle sociale emner som pigers uddannelse og børnearbejde. Dukketeater opføres på festivaler og landsbymarkeder og er en integreret del af Rajasthans rige kulturarv.

For myderlige information, Kontakt venligst fotografen.

Flere fotografier fra Indien
Kristian Bertel præsenterer humanitær fotografering med fokus på menneskerettigheder i en række billeder, der kan ses på Kristian Bertel | Photography på Facebook. Disse fotos fortæller historier fra Indien og tilbyder et indblik i landets komplekse sociale landskab. På fotografens hjemmeside vises også et slideshow, der fremhæver Indiensbilleder samlet i gallerier, der repræsenterer forskellige aspekter af Indien.

Fotografierne spænder over journalistik, sociologi og historie, og mange af hans dokumentariske billeder er skabt for at fremhæve behovet for social forandring. I modsætning hertil er hans gadefotografering mere spontan og reaktiv, drevet af nysgerrighed og kreativ undersøgelse. Denne tilgang resulterer i en neutral skildring af samfundet, hvor de afbildede personer ofte er uvidende om kameraets tilstedeværelse, hvilket fanger autentiske øjeblikke fra hverdagen. Gennem sine rejser i Indien har Kristian Bertel dokumenteret emner, der berører landets befolkning, herunder miljømæssige udfordringer, og hans billeder afspejler et humanitært perspektiv på de problemer, det indiske samfund står over for.

Se slideshowet | klik her

Dette blogindlæg blev oprindeligt offentliggjort på Avisen.dk, en af Danmarks største nyhedssites. Her bidrog fotografen med indsigtsfulde historier og oplevelser fra Indien, der dækker emner som indisk kultur, rejseindtryk, skikke og samfundsrelaterede emner. Fotografen har i flere år haft fokus på Indien, både i tekst og billeder, og hans arbejde afspejler en dybdegående udforskning af landet.